dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Lukrativt aktieprogram til KMDs topledelse
Foto: Ilan Brender, Polfoto

Lukrativt aktieprogram til KMD's topledelse

KMD's amerikanske ejere har tildelt ledelsen et stort incitamentsprogram, og KL-formand Martin Damm (V) ser sine mistanker bekræftet
10. FEB 2017 6.40

Hvis planerne om at børsnotere KMD lykkes, vil topchef Eva Berneke sammen med en gruppe af øvrige ledere angiveligt kunne dele et pænt trecifret millionbeløb, skriver Finans.

Oplysningerne om aktieprogrammet har overrasket kommunerne, der er KMD’s største kunde. Kommunerne er midt i et højdramatisk slagsmål med KMD om forsinkelser af vigtige it-systemer, og KL’s formand, Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), har tidligere beskyldt KMD for at misbruge selskabets monopolstatus og malke de danske skatteborgere.

Han mener, at aktieprogrammet kan forklare ledelsens ifølge ham kortsigtede forsøg på at lænse kommunerne frem mod en børsnotering:

- Vi har hele tiden haft en mistanke om, at der var nogle andre incitamenter, der styrede KMD’s ledelse end at levere gode systemer til kommunerne på langt sigt. Oplysningerne om et incitamentsprogram bekræfter blot den mistanke, siger Martin Damm til Finans.

Ingen forkaring
KMD’s amerikanske ejere, kapitalfonden Advent International, stod i efteråret bag et aktieprogram i Nets, der er blevet kaldt det mest lukrative nogensinde i Danmark. Her fik 70 chefer deres investering 130 gange igen. Aktieprogrammet havde en værdi på 1,8 mia. kr., da selskabet blev børsnoteret i september.

Advent International afviser at kommentere eller forklare KMD-ledelsens incitamentsprogram. KMD oplyser, at selskabets direktion og ledende medarbejdere ejer 2,8 pct. af aktierne i holdingselskabet bag KMD. Det svarer angiveligt til et pænt trecifret millionbeløb afhængig af den endelige salgspris.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.